Tillæg til JydskeVestkysten

Anne-Lise Nielsen syr og syr. Pels, hør og bomuld er blandt de stoffer, dragterne primært fremstilles af. Foto: Chresten Bergh Syerskerne går frem efter udførlige tegninger. Årets dragter kræver masser af stof. Kjolerne - og skuespillerne - må ikke synes for små på den store scene, lyder det fra en af scenograferne. Flere dragter; flere tegninger. Farevkombinationerne er afstemte. Vikingedragt tegnet til årets forestilling. Nogle dragter er meget enkle; andre er pompøse. Et skrånende fald i kjolens længde. Store kapper og robuste bælter prægede vikingernes udseende, og det genskabes naturligvis i vikingespillet i Jels. P å vikinge-scenen i Jels vises der hvert år et væld af flotte dragter i forbin- delse med opførelsen af de mange vikingespil. Selv om de fleste kostumer gem- mes år efter år, og beholdningen af dragter og tilbehør derfor har gevaldigt vokseværk, syes der hvert år nye dragter, og årets dragter er en udfordring, fortæller de to kvinder, som leder vikin- gespillets ”sy-tjeneste” - Nina Broholm og Lis Lyng- gaard. - Vi har ikke tradition for at sy om. Vi syr hellere nyt, og til årets forestilling syr vi cirka 35 nye drag- ter. Det er scenograferne, som leverer tegninger af dragterne, og årets dragter er lidt af en udfordring for os. De kræver nemlig masser af stof. Alle kapper og kjoler skal klippes som ”hele sole”. For eksempel er der en kjole, der skal have 14meter stof med påsyede kanter på rundt forneden. Det kan godt føles tungt at sidde og arbejdemed såmeget stof, fortæller sy-kvin- derne, som påpeger, at det også er lidt af en udfor- dring at tegne mønstre op og klippe stoffet. For slet ikke at tale om opbevaring af de tunge dragter. I vikingespillets hovedkvarter hænger tusindvis af dragter på bøjler ved siden af hinanden og vidner om tidligere års forestillinger. Til opbevaring af årets dragter risikerer man at skulle ud og investere i flere og stærkere bøjler. Årets forestilling har to scenografer - Jannie Rask 4 Fotos: Chresten Bergh

RkJQdWJsaXNoZXIy ODQzMzI=